Forside Nyheder

EA overtager Star Wars-spillene


Udvikler-firmaerne under Electronic Arts skal stå for de større Star Wars-spil i de kommende år.


Da Disney-koncernen overtog Lucasfilm og dermed hele Star Wars-franchisen, var mange nervøse for, om LucasArts ville lukke. Det gjorde de, og det efterlod gamere med hang til Jedi Mind Tricks og lyssværd i en tilstand af nervøsitet: Hvad skulle der nu ske med Star Wars-spillene?


Spillene endte dog med ikke at rejse særlig langt. Fra Disneys hovedkvarter Burbank-området i det nordlige Los Angeles ned til El Segundo i den sydlige del af byen, for nu at være helt nøjagtig. Dernede ligger Electronic Arts nemlig, og det er dem, der har overtaget Star Wars-spillene.


Helt præcis er det EA, der skal udvikle spillene, og Disney skal så markedsføre dem i samarbejde med førnævnte spilgigant. Det giver ret meget mening, da en af EAs udviklerhold hos underselskabet BioWare allerede står for Star Wars MMO?en The Old Republic (bill.) 

Angiveligt vil Disney dog stadig selv stå for mindre spil og casual gaming til f.eks. mobilen i Star Wars-universet.

Annonce