Forside * Nyheder

Boses støjreduktion kravler ind i øret


Bose har lanceret deres første in-ear-model i QuietComfort-serien af støjreducerende hovedtelefoner.


Firmaet er kendte for at lave nogle af de mest populære støjreducerende hovedtelefoner, fordi de matcher en fornuftig pris med god lydkvalitet og en af de mest effektive støjreduktionsteknologier på markedet.


Især modeller som QuietComfort 3 og QuietComfort 15 kan ses på hovederne af flypassagerer over hele verden, og nu får de selskab af in-ear-modellen QuietComfort 20.


Normalt laver man ?støjreducerende? øretelefoner ved at isolere øreproppen ?høreværns-agtigt? ved at forsøge at lukke al lyd ude, bortset fra den lyd, der kommer fra driverne i ørepropperne.


Dette gør QuietComfort 20 også, men benytter derudover også et modul, der sidder på den nederste halvdel af øretelefon-kablet. Modulet indeholder støjreduktionsteknologien og DSP-chippen, og har tilmed en lille equalizer ombord. Det er også her, batteriet sidder.


Sony har tidligere forsøgt sig med en lignende model, der dog aldrig blev voldsomt populær. Om Bose kan gøre det bedre, finder vi ud af, når de lander senere på sommeren. De kommer til at koste 299 dollar i USA, så den danske pris bliver formodentlig noget i retning af 2500 kroner.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.