Forside Nyheder

Hårdfør Samsung Galaxy S4 Active





 


 


Samsung vil også være med på vognen med en mere hårdfør smartphone, der er støv og vandafvisende.


Nu får Sony Xperia Z, og de øvrige hårdføre smartphones, konkurrence. Samsung er nu klar med deres topmodel Galaxy S4, i en mere hårdfør udgave.


Galaxy S4 Active er IP67-certificeret. Det betyder, at telefonen er modstandsdygtig over for vand, sand og mudder. Ikke engang når du har høretelefonerne tilsluttet, slipper den fugt ind


Telefonen kan tåle at ligge i vand på op til 1 meters dybde i 30 minutter uden at tage skade. Hvis du vil tage billeder under vandet, kan du bruge volumenknappen som udløser. Og i mørket kan du bruge kamera-“blitzen” som en lommelygte.


Galaxy S4 Active kan også betjenes med handsker på, samt via bevægelse af hænderne.


 


Pris og tilgængelighed


Samsung Galaxy S4 er i butikkerne fra juli.


Den vejledende pris er kr. 4.500,-


 







Fakta


Samsung GALAXY S4 Active har en 1.9GHz quadcore-processor og fem-tommers TFT LCD-skærm med fuld HD og Glove Touch. IP67-certificeret.  8 megapixel kamera på bagsiden + LED-lygte og 2 megapixel kamera på forsiden.


Måler 139,7 x 71,3 x 9,1 mm, vægt 151 gram. Operativsystem Android 4.2.2 (Jelly Bean). Batteri på 2,600 mAh. WiFi a/b/g/n/ac, wi-fi Direct, IrDA, NFC, USB 2.0, Bluetooth4.0 (LE). 16GB hukommelse (tilgængelig hukommelse på ca. 11.2 GB), understøtter microSD på op til 64GB, 2GB ram.


Kommer i farverne Urban Grey, Dive Blue og Orange Flare

Annonce