Forside * Nyheder

Apple ansøger om varemærket iWatch



Galleri: iWatch koncept. Design af Yrving Torrealba


 


Apple er ved at beskytte varemærket iWatch rundt omkring i verden.


Den seneste tid er der dukket rapporter op om varemærke-ansøgninger rundt omkring i verden. Ansøgninger afsendt fra adressen 1 Infinitite Loop i Cupertino, Californien. Det skriver 9to5Mac.


Det er Apple der er ved at sikre sig retten til navnet iWatch hvor muligt. På listen over lande hvor Apple har søgt beskyttelse af ordet iWatch er Rusland, Japan, Mexico, Taiwan, Tyrkiet og Columbia.


Ansøgningerne understøtter rygterne om at Apple vitterligt arbejder på et ur, eller måske nærmere en ur-lignende computer, som et smartwatch jo reelt er.


I dag er den typisk anvendelse for et “smart ur” at være en forlænget arm til ens smartphone, men Apples planer for “iWatch” kendes af gode grunde ikke endnu.


Gætterier på hvornår Apple iWatch så kommer, hvis det kommer, spænder over alt fra senere i år til engang i løbet af 2014. Men det er næppe gået i produktion endnu, for så havde vi nok set forskellige billedlæk fra de asiasiske fabrikker allerede.


Læs også: Apple planlægger 1,5″ iWatch

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.