Forside Nyheder

GIGA internet til EU-borgerne





 


EU vil give borgerne 5000 gange bedre internet end i dag, og er gået sammen med Japan om udviklingen.


EU-kommisionen er gået sammen med Japan om seks forskningsprojekter, der skal give borgerne GIGA internet i fremtiden. Målet er hele 5000 gange bedre internet, end gennemsnittet i dag.


EU vil nemlig sikre hver husstand adgang til ikke mindre end 100 Gbit/s forbindelser, og sammenlignet med dagens EU-gennemsnit på 19,7 Mbit/s for bredbåndsforbindelser, er det ca. 5000 gange bedre.


Men med den nuværende arkitektur på internettet kan trafikken ikke bare løftes 5000 gange ud til hver EU-borger, så der er brug for helt andre og mere effektive netværk, og det skal forskningsprojekterne blandt andet hjælpe med. De 6 projekter er:



  • STRAUSS – få mere end 100 Gbit/s på fibernet
  • MIWEBA – bedre højhastigheds mobilnet
  • NECOMA – bedre datasikkerhed til beskyttelse af følsomme data
  • GreenICN – bedre energiforsyning til internettet, også i katastrofe-områder
  • ClouT – intelligente byer med real-time sensorer
  • FELIX – fælles forskning og udvikling i netværk med Japan

“Vores fremtidige Internet bør ikke have nogen barrierer, og slet ikke barrierer skabt fordi vi ikke forberedte os på data-revolutionen”, lyder det fra EU-kommissær Neelie Kroes, der er vice-president i EU-kommissionen.


Mængden af data på internettet er fordoblet på et år og ventes at tolvdoble frem mod 2018.

Annonce