Forside Nyheder

Google har lukket Androids APK-sikkerhedshul


Da først nyheden ramte medierne, tog det kun Google en uge at fikse et sikkerhedshul, der har eksisteret i flere år.


I sidste uge kunne vi her på siderne fortælle historien om firmaet Bluebox Securities, der havde fundet en metode til at inficere APK-filer på uden krypteringsbrud. På den måde kunne man som Android-ejer uforvarende komme til at downloade en app eller en opdatering til en app, der indeholdt en bagdør til hackere, der havde lyst til at kigge på dig via dit mobilkamerae eller stjæle dine personlige oplysninger.


Men nu skriver ZDnet, at Google har fikset problemet. I en udmelding fra Googles Android-talskvinde Gina Scigliano, at alle Googles Android-partnere nu har modtaget patches, der fikser problemet. Nu skal mobilproducenterne så bare have skudt patchene af med en opdatering til telefonerne.


Det er mange telefoner, der er tale om, for fejlen går helt tilbage til modeller med Android 1.6 om bord. Samsung GALAXY S4-ejere behøver dog ikke bekymre sig, denne telefon er allerede sikret mod problemet.

Annonce