Forside Nyheder

Knibeøvelsen tilhører ikke Apple


Hvis du troede, patentkrigen mellem Samsung og Apple er slut, så glem det. Sagen kører stadig.


Den seneste udvikling handler om en af de mest omstridte emner i sagen, nemlig knibe-bevægelsen, man laver, når man gerne vil zoome på skærmen.


Pinch-to-zoom er imidlertid ikke noget, Apple kan gøre krav på alene, som de ellers har forsøgt på. Det meddeler de amerikanske patentmyndigheder US Patent and Trademark Office, eller USPTO. Det er Samsung, der har fået USPTO til at udtale sig om Apples patent på Pinch-to-Zoom.


Det viser sig, at patentet er ugyldigt, fordi andre patenter tidligere har forudset noget lignende, og at Pinch-to-zoom derfor ikke engang kan patenteres. Apples krav mod Samsung på dette vigtige områder ser derfor ud til at falde fra, men firmaet har op til to måneder til at appellere patentkontorets beslutning.


Det skal i givet fald ske i den nationale domstole, som sagen køres ved, eller ved det amerikanske ankenævn for patentsager.

Annonce