Forside Nyheder

Loewe søger konkurs-beskyttelse

 



 


B&O-konkurrenten Loewe søger nu beskyttelse fra kreditorene, mens selskabet forsøges rekonstrueret.


Tyske Loewe, der opererer i samme segment af markedet som danske Bang & Olufsen, er kommet i økonomiske vanskeligheder. De har derfor nu søgt konkurs-beskyttelse, skriver Dow Jones.


Konkursbeskyttelsen er en forholdsvis ny model i den tyske lovgivning (siden marts 2012) der giver forgældede virksomheder, med en ellers sund forretningsmodel, mulighed for at skærme sig af for kreditorene mens firmaet forsøges rekonstrueret.


Under konkurs-beskyttelsen er firmaet teknisk set konkurs, men ledes for det meste fortsat af dets normale bestyrrelse og direktion. Loewe har nu 3 måneder til at få selskabet på ret kurs igen.


Loewe-aktien faldt over 18% efter udmeldingen.

Annonce