Forside Nyheder

Samsung oplevede “en Apple” fredag



Kilde: Statista



 


På trods af et rekordstort salg var der lussinger til Samsung fra investorene fredag.


Samsung oplever lige nu det som Apple har været igennem, nemlig at få lussinger fra investorene selvom det egentlig går meget godt på bundlinjen.


Her er aktiemarkederne nådesløse, man skal nå de mål der er sat. Forventningerne skal indfries, ellers er der skuffelse og nedjusteringer.


2. kvartal 2013 blev endnu et rekord-kvartal for Samsung, hvor salget angiveligt nærmede sig svimlende 290 mia. kroner og overskudet blev på 48 mia kroner.


Men hvordan kan rekord-tal af den kaliber overhovedet skuffe? Det kan illustreres med grafikken ovenfor. Selvom de seneste kvartaler har sat rekord rent beløbsmæssigt, så er væksten nedadgående.


Samsung vokser simpelthen ikke så meget mere, som de har gjort. Noget af det skyldes et vigende salg af Galaxy S4; Men faktisk har S4 solgt flotte 20 mio. eksemplarer siden lanceringen i maj måned, forventningen var blot endnu flere.


Så Samsung oplever lige nu “en Apple”. At baren nu hænger så højt, at de har svært ved at nå derop. Men så kan man spørge sig selv, hvilken virksomhedsejer ville ikke være tilfreds med 48 mia. ekstra på bankbogen, i kvartal hvor andre producenter fortsat har det svært.

Annonce