Forside * Nyheder

Samsung sælger nu flere smartphones end de øvrige store – tilsammen!




Grafik fra Statista (Kilde: IDC)


 


Smartphone producent nr 2, 3, 4 og 5 i verden slår end ikke nr 1 – Samsung – tilsammen.


Det er snart 2 år siden at Samsung indtog tronen som verdens største smartphone-producent. Det skete i 3. kvartal 2011, og siden har de øvrige producenter kun set “ryggen” af den koreanske elektronikproducent.


Inden da var det kortvarigt Apple der havde tronen, men de har siden ligget lunt som nr. 2 i rækken, et pænt stykke foran dem der kæmper om de øvrige placeringer. Lige nu er det LG, Lenovo og ZTE, mens producenter som Sony og Huawei bejler til en top-5 placering.


Samsung er nu så stor på smartphones, at selvom man tager alle de øvrige i top-5 og lægger dem sammen, så når de ikke engang op til Samsung.


Tallene her er “shipments” for 2. kvartal 2013, sammenlignet med samme kvartal i 2012. Altså det antal som producenterne har sendt til butikker og distributører.


En ekstra lille krølle på udviklingen er at Samsung nu også – for første gang – slår Apple på overskud også. Her har Apple ellers i flere år ligget lunt i svinget, med mindre salg men større indtjening.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.