Forside Nyheder

Uendelig lagerplads for 47 kroner om måneden





 


Hvad er uendeligt divideret med 560 kroner? Det er naturligvis et tal, der er meget tæt på nul.


Men det er alligevel prisen for lagerplads i skyen i dag, hvis man altså regner i GB/krone. Reelt set skal man dog stadig betale 560 kroner om året for at få adgang til tjenesten, men hvis man tænker over det på ovenstående måde, er det jo en ret god forretning.


Det er Bitcasa, en af de mindre spillere på cloud storage-området, der nu forsøger at dumpe priserne i forhold til giganter som Google, Apple, Microsoft og Dropbox. Et nyt tilbud, der gælder frem til 31/8, giver folk med europæiske IP-adresser mulighed for at tegne et abonnement, der koster 560 kroner om året, eller cirka 47 kroner pr. måned. Vælger man at betale per måned er prisen dog 75 kroner om måneden.


Den europæiske pris er 60 Euro om året, hvilket inklusive dansk moms svarer til lige omkring 560 kroner. Det bliver spændende at se, om de store drenge i skolegården også har tænkt sig at følge med på uendeligheds-trenden, så man aldrig mere skal tænke på at løb tør for lagerplads.


 


Recordere.dk har skaffet en rabatkode. Med den koster det 60 euro (kr. 450) for første år. Koden er: UKEU20 (vælg betaling i Euro, og indtast den under Promo Code, så trækkes rabatten)

Annonce