Forside * Nyheder

Apple vil patentere lyd-links





 


Der er dem, der mener, at Apple aldrig rigtig innoverer, men bare forbedrer andres innovationer. Men hvis Apple får held med et nyt patent, er der tale om rigtig innovation.


Teknologien, der bliver introduceret, er baseret på lyd-links. Det vil sige, at man i en audio-stream lægger nogle uhørbare frekvenser ind, som så kan aktivere links til forskellige dokumenter, f.eks i en webbrowser. Det betyder, at man kan, når man lytter til en podcast eller til en radioudsendelse, kan få vist en website på sin smartphone eller tablet, samtidig med at programværten fortæller om det.


Selve denne idé er ikke ny, noget lignende findes bl.a. i teknologi fra Sonic Notify. Men det innovative og interessante ved Apples version er at de uhørbare frekvenser også kan aktivere andre audio streams.


På den måde kan podcasts for eksempel håndteres ligesom websider. Man vil kunne linke mellem forskellige podcasts baseret på associationer. Så hvis man lytter til en podcast, og værten taler kort om noget, man gerne vil høre mere om, kan man vælge at dykke ned i den næste lyd-strøm.


Teknologien kan naturligvis også bruges til at aktivere reklamer med.


Tiden vil vise, om Apple rent faktisk får held med at få patentet, eller om nogen allerede har fundet på det før.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.