Forside Nyheder

Gamescom er på trapperne – vi er med


 


Forventningerne til årets Gamescom messe er store, da det er første gang vi alle kan prøve kræfter med både PlayStation 4 og Xbox One.


21-25 august åbnes dørene til Gamescom i Køln (første dag kun for pressen) og allerede i morgen er Sony og EA på banen med stort anlagte pressemøder. Recordere er på plads dernede og ser frem til at se spil og konsoller lidt an på første parket.


Nye konsoller betyder nye spilserier


Som det hører sig til skal der nye IP´er til når nye konsoller skal lanceres. sådan bliver det også denne gang, hvor vi allerede nu har fået præsenteret en del nyt.


?Traditionelt udnytter de store spiludviklere en ny konsolgeneration til at lancere helt nye spiluniverser. Det er også tilfældet i år, hvor der er store forventninger til nyheder som Titanfall, Watch Dogs, Disney Infinity, Sunset Overdrive og The Order: 1886?,


fortæller Morten Nielsen, der er formand i Multimedieforeningen.


Også dansk islæt 


På en spilmesse, hvor det naturligvis er de store firmaer som dominerer, er det heldigvis også muligt at finde mindre firmaer, endda et fra Danmark. Således danske BetaDwarf, der er på vej med deres helt store spilsatsning, Forced, som udkommer til oktober. Du kan se en trailer fra spillet her .


Har du nogle forventninger, drømme eller håb til nye titler, nye funktioner til PS4 og Xbox One eller noget helt tredje, så råb op i kommentarfeltet.


Vi ses på GamesCom!


 

Annonce