Kodenavnet er Sirius, den kører med Windows RT og har en 10.1-tommer skærm. Og så ligner den en Lumia-smartphone.
Det er de specifikationer, The Verge har fundet frem til omkring Nokias kommende tablet. Vi har længe hørt rygter om en sådan fætter, men i sidste måned dukkede der nogle spionfotos op fra Digi-Wo.com (bill.), der nu har vist sig at være mere troværdige end først forventet.
Ifølge The Verges informationer er der tale om en skærm i fuld HD, den skulle have 6 megapixels på kameraet bagpå og 2 megapixels på kameraet foran. Indenbords skulle der sidde en Snapdragon 800-processor og 2GB RAM.
Designet skulle lægge sig kraftigt op af Lumia-designet, og så har de fleste nok en idé om, hvordan tablet?en kommer til at se ud. Den skulle komme med 32GB lagerplads, der dog kan udvides med microSD.
Modsat Microsofts Windows RT-tablet, Surface, så har Sirius en glimrende batterilevetid, Nokia lover 10 timer på batteriet ifølge The Verge. Og endelig skulle skærmen, ligesom Lumia-telefonerne, være væsentligt nemmere at se på i solskin end mange af konkurrenterne. Prismæssigt skulle den komme til at ligge på det samme niveau som en iPad.
Den forventes at blive lanceret 26. september ved en presse-event.