Forside * Nyheder

Moto X er GoogleRolas første telefon




Motorola Moto X8



 


Efter Google købte Motorola Mobility for et par år siden, var der mange der spekulerede på udfaldet. Men det kender vi nu.


Motorola har netop lanceret et nyt flagskib, Moto X. Den første, store model i serien hedder Moto X8, og er efter både Google og Motorolas udsagn en telefon for “masserne”. Det betyder, at man ikke betaler ekstra for den allernyeste og allermest fancy teknologi, men bestemt heller ikke bliver efterladt med en telefon, der er bagud i forhold til resten af markedet.


Der er tale om en Snapdragon S4 pro-telefon baseret på en 1,7 GHz dual-core Krait-CPU, og en quadcore Adreno 230 GPU. Disse har 2GB ram at lege med. Den har en 4,7 tommer AMOLED-skærm i 720p med en pixeldensitet på 331. Som vanligt har Motorola fokus på batterilevetiden, så denne smartphone har et 2200 mAh batteri i sig.


Derudover får man den sædvanlige suite af funktionaliteter såsom NFC, Bluetooth 4.0, LTE, og 16 eller 32GB ram som lagerplads m.v.


 


 





Moto X8 kommer i mange farver


 


 


To dedikerede chips til sprog og sensorer


Men hvad der er lidt mere interessant er, at GoogleRola har inkluderet en dedikeret chip til sprogprocessering. Hvad det helt præcis betyder er ikke helt klart, andet end at Google Now og talekommandoer har en chip dedikeret til sig, hvilket kan betyde at telefonen ikke er så afhængig af skyen for at udføre disse kommandoer som f.eks. GALAXY S4, der bruger uforholdsmæssigt meget batteri på det samme.


Telefonens sensorer har også fået en fjerde, dedikeret chip, hvilket kan betyde at fotodelen af telefonen kan blive ganske interessant at kigge nærmere på. Den har en 10.5 MP 1/2.6″ sensor indbygget på bagsiden og et 2 MP-kamera på forsiden, og det skal blive spændende at se, hvad især førstnævnte kan levere.


Endvidere kan man skræddersy sin Moto X, hvis man køber den på nettet. Man kan simpelthen vælge mellem et hav af designs til “skallen” på telefonen via Motorolas dertil indrettede website. Fremover vil Google og Motorola angiveligt også crowdsource nye designs og lægge dem ud til afstemning på Facebook.


Vi har endnu ikke hørt noget om en dansk lancering, ligesom en fast pris endnu ikke ligger fast. Angiveligt skulle topmodellen dog kunne komme op på $600 uden abonnement, så en tilsvarende pris i Danmark ville sikkert ligge mellem 4000-5000 kroner.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.