Forside * Nyheder

Nye lamper til Philips Hue


Philips Hue ser ud til at være en pæn succes. I hvert fald er Philips allerede nu ude med helt nye udvidelser til systemet.


Philips Hue­-startpakken indeholder tre pærer ud over broen mellem pærerne og din WiFi-router. Og hvis det ikke er nok, kan du købe ekstra pærer som tilbehør.


Men nu, under et år efter lanceringen af systemet, er Philips allerede klar med flere udvidelser til systemet. Det drejer sig om LivingColors Bloom (bill.), der kan placeres på en reol eller på gulvet og som kaster lys op på en væg eller en anden overflade. Og den har naturligvis de 16 millioner farver til rådighed som de originale Hue-lamper.


Dertil kommer LightStrips, der som navnet antyder er en lys-strip, der ikke bare kan klæbes fast på hvilken som helst overflade, den kan også klippes til i længde. Den er ca. to en halv meter lang før tilklipning.


 


 



 


 


Pris og tilgængelighed


Philips Hue Lightstrips koster kr. 699,-


Philips Hue Living Colors Bloom koster kr. 699,-


Forhandler: Apple


 


 





Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.