Forside Nyheder

De smarte TV-funktioner efterspørges




Vi vil helst styre det smarte TV med en fjernbetjening



 


Danskernes TV-brug er i forandring


Vi efterspørger ting som tilslutning af harddisk og indbygget internet-browser, når vi skal shoppe nyt TV.


Samsung har foretaget en undersøgelse hvor over 4000 personer fra Danmark, Sverige, Norge og Finland i alderen 18-65 år er blevet spurgt om deres TV-vaner.


Undersøgelsen viser, at efterspørgslen efter Smart TV-tjenester er stor blandt danskerne. Lidt under halvdelen af de adspurgte ser gerne adgang til internettet og film- og musiktjenester som en funktion i deres kommende TV, og godt hver fjerde har allerede muligheden i dag.


Men selvom det er blevet muligt at styre TV med både håndbevægelser og stemme i dag, så foretrækker vi fortsat TV-fjernbetjeningen. Hele 94 % af de adspurgte danskere svarer, at de fortsat ønsker at kunne styre TV’et med en fjernbetjening.


Undersøgelsen viser dog også, at cirka hver fjerde dansker godt kan se potentialet i at bruge mobiltelefonen eller tabletten som et alternativ til hvordan man kan styre TV’et.


 


Resultaterne


Uddrag af ‘Smart TV’-undersøgelsen udført af TNS SIFO sommeren 2013. Udført blandt 1050 danske respondenter mellem 18 og 65 år.


Hvilke funktioner ønsker du i dit TV (multiple choice)?



  • 45% Internet/browser
  • 45% Harddisk
  • 35% Mulighed for at leje film
  • 29% Ved ikke/kan ikke svare
  • 26% Musiktjeneste
  • 22% 3D
  • 19% Mulighed for at downloade apps
  • 13% Spil på TV’et
  • 8% Touchscreen

Hvordan vil du kontrollere dit TV (multiple choice)?



  • 94% Med fjernbetjening
  • 23% Med smartphone
  • 24% Med tablet
  • 9% Med touchscreen
  • 9% Med stemmen
  • 5% Med bevægelse
  • 3% Med tankens kraft
  • 3% Ved ikke/kan ikke svare
  • 2% Med øjnene

Annonce