Forside * Nyheder

Her er Sonys Surface-killer


Microsoft skal nok snart til at få nogle nye Surface-versioner på gaden. For nu kører konkurrenterne dem over med deres egen bil.


Det gælder især med Sonys VAIO Tap 11, der netop er blevet lanceret forud for IFA-messen. Den ligner en Surface, men slår Microsofts egen tablet med flere længder, når det gælder specifikationer.


Sonys Windows 8-tablet er ifølge dem selv verdens tyndeste (9,9 mm), og med den følger et tyndt, magnetisk omslag/tastatur, der i mistænkelig grad ligner det fra Surface. Skærmen er en 11,6? Triluminous-skærm, og der sidder et 8MP Exmor RS-kamera på bagsiden.


Som nævnt kører VAIO Tap 11 med en fuld Windows 8, og er derfor en reel konkurrent til Surface Pro. I lighed med Surface?en følger der en pen med, og den kan fås med SSD-størrelser fra 128GB til 512GB.


Sony har dog endnu ikke villet give nogle bud på batterilevetiden, hvilket som bekendt er et af Surface Pros største problemer, så vi ved endnu ikke, om Tap 11 kan gøre det bedre. Vi ved dog, at den kommer i en version med Haswell-arkitektur, så chancerne skulle være gode.


Sony-fans downloade en app fra Microsoft Store, der lader dem fjernstyre deres BRAVIA-fjernsyn. Derudover kommer Tap 11 i sort og hvid, når den lander i Danmark i næste måned. Priserne starter ved 7.500 for den mest skrabede model.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.