Forside Nyheder

Hver 2. DAB-radio kan skrottes om et år


Radioer der kun klarer DAB, og ikke DAB+, kan skrottes om et år. Denne Argon DAB2 har dog haft DAB+ siden sommeren 2009, så den er klar.


 


Digital radio skifter sendestandard, fra DAB til DAB+, og det betyder at mere end hver anden DAB-radio kan skrottes.


Det er nu besluttet at skifte sendestandard for digital radio i Danmark. DAB bliver istedet til DAB+.


Skiftet sker d. 1. december 2014, altså om godt og vel et år. Når det er gennemført vil mere end halvdelen af de nuværende digital-radioer i Danmark være moden til skrotning, for en radio der kun kan DAB kan ikke bruges til DAB+.


Ifølge brancheforeningen BFE, så er der i dag 1,1 millioner DAB-radioer i Danmark, hvor af 500.000 er DAB+.


Det betyder at der er mindst 600.000 DAB-radioer, som ikke længere vil kunne modtage digital radio, når DAB slukkes om 14 måneder. For de tal medregner ikke bestanden af bilradioer.


Omlægningerne fra DAB til DAB+ regnes som et nødvendigt skridt mod slukningen af FM-radio. Sendetilladelserne for analog radio er dog lige blevet forlænget frem til udgangen af 2019, så et FM-sluk er ikke lige rundt om hjørnet.

Annonce:
Forrige artikelSå vild er 120fps optagelse i iPhone 5s
Næste artikelKonkurrence: Et TV men ikke et VT
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.