Forside Nyheder

VLC til iOS klar i v2.1


Vi var mange, der var noget betuttede over tabet af VLC-afspilleren til iOS, da denne blev trukket ud af App Store.


Så da VLC kom tilbage iklædt både AirPlay og Dropbox-integration, var der glæde at spore hos mange iPad- og iPhone-ejere. Nu har denne nye version imidlertid fået en lille opgradering, der giver endnu mere funktionalitet end før.


VLC til iOS kan nu også afspiller lydfiler uden video, så den også kan bruges som musikafspiller. Derudover har den fået UPnP ombord, og en mulighed for at streame direkte via FTP. Den har også fået en Deinterlacer-funktion ombord, der dog er slået fra, når app?en startes.


Og så understøtter VLC nu også undertekster i ikke-europæiske sprog, og interfacet har fået nogle kosmetiske rettelser, der blandt andet gør det muligt at bruge interfacet på seks nye sprog.


VLC 2.1 kan hentes i App Store nu.

Annonce