Forside Nyheder

Her er iPad Air


Ganske som rygterne forudsagde, så ligner den nye iPad sin lillebror, iPad mini.


Den har den sædvanlige 9,7? skærm, men med den nye formfaktor er kanterne langt tyndere (43% tyndere), og det gør iPad?en både lettere, lækrere og tyndere.


Den er faktisk kun 7,5 mm tynd og vejer kun 454 gram. Alligevel har den Apples nye A7-processor ombord, der som man kan læse i vores iPhone-test er lynhurtig. Den leverer 72 gange hurtigere grafik end den første iPad, og dobbelt så hurtig åbning af filer og rendering af grafik i spil.


Skærmen er stadig på 2048 x 1536 pixels. Kameraet er et 5MP iSight-kamera.


Farverne svarer nu til iPhone 5S-linjen, så Silver og Space grey er de nye farver. Der er dog ingen guld-version, ligesom rygterne om en fingeraftrykslæser viste sig at være falske.


iPad Air skulle gerne starte på samme pris som den nuværende, når den lander 1. november i Danmark.


OPDATERET:
Her er priserne på iPad Air:

WIFI
16GB 3699 kr.
32GB 4399 kr.
64GB 5099 kr.
128GB 5799 kr.


WIFI/LTE
16GB 4699 kr.
32GB 5399 kr.
64GB 6099 kr.
128GB 6799 kr.

Annonce