Forside Indhold og distribution Musik

Hver 5. nummer på Spotify er aldrig lyttet…





 


… og musik svarende til 1.000.000 år er blevet streamet på Spotify i musiktjenestens 5-årige historie.


Spotify fylder halvrundt. Her i oktober er det 5 år siden, at den populære musiktjeneste så dagens lys. Det var i Sverige.


Siden er der løbet meget vand i åen, og strømmet meget musik ud af højttalerne og hovedtelefonerne. Faktisk en hel del, det fremgår af den statistik som Spotify har lagt ud i anledning af fødselsdagen (se nedenfor).


I løbet af de 5 år er der streamet musik svarende til mere end 1.000.000 år, hvis det skulle have været lyttet igennem nummer for nummer.


Til gengæld er det ikke sjovt at være ukendt musiker på Spotify. Hver 5. nummer er nemlig aldrig blevet afspillet, ikke en eneste gang, og da Spotify jo honorerer efter hver afspilning betyder det nul kroner i kassen for musikerne bag de numre.


Den mest spillede sang er Thrift Shop af Macklemore og Ryan Lewis, mens Get Lucky af Daft Punk er det mest spillede nummer indenfor samme døgn.


Måske Obama har lyttet med på den, for han er også Spotify-bruger. Se mere statistik, og undværlige oplysninger om Spotify, i galleriet herunder.


 


 




Galleri: Statistik og andre oplysninger fra Spotify

Annonce