Forside Nyheder

JBL Pulse leverer danse-lyd og disco-lys


 


Man må sige, at JBL spreder sig ud over en stor vidde af forskellige typer højttalere. Her er en af de mere specielle.


Firmaets nye Pulse-model er lavet som en af de efterhånden mange aktive højttalere til trådløs streaming. Men den kan lidt mere end det. Den har nemlig en masse LED?er siddende på sig, der kan levere Disco-stemning, hvis man er til den slags.


LED?erne er i alle mulige farver og kan vise mønstre, der minder om de visualiseringer, der ofte er at finde i musikafspillere på computeren.


Der sidder to 40mm-drivere i den lille cylinder, der leverer lyden, og den kommer med både Bluetooth og NFC til hurtig parring. Den kan køre i ti timer på en enkelt opladning af batteriet.


JBL Pulse skulle komme på markedet i oktober måned, og prisen bliver ca. 1500 kroner.

Annonce