Forside Nyheder

Avis: iPad Mega klar i begyndelsen af 2014




Foto: recordere.dk



 


Apple har længe været rygtet på vej med en ny og større udgave af iPad, og nu hævder avis at produktionen er igang.


Apples næste træk, i konkurrencen med elektronikproducenter som Samsung og LG, er en ny iPad model.


Rygterne har floreret i et stykke tid nu, men nu bidrager avisen The Korea Times med flere detaljer.


Den nye iPad har angiveligt et 12,9″ stort display, mod de 9,8″ i iPad Air og 7,9″ i iPad Mini Retina. Et display der, efter avisens oplysninger, er gået i produktion i Sydkorea nu.


Ifølge avisen bliver der ikke bare tale om en forstørret iPad Air. Den nye iPad Mega, eller hvad den nu kaldes, skulle få et display i en opløsning svarende til det på Ultra HD (4K).


Hvis rygterne her ellers holder, så vil Apple præsentere den nye iPad i første kvartal af 2014.

Annonce