Forside * Nyheder

Cyanogenmod smidt ud af Google Play Store


Det gjorde ellers det hele meget nemmere.


Skulle man roote sin Android og installere en alternativ udgave af Android, var en af vejene, at man hentede Cyanogenmods app i Google Play Store og lod den guide én.


Men til trods for, at der i princippet kun er tale om en guide-app, synes Google alligevel, det er problematisk at have den slags uvæsen i deres butik. Så Cyanogenmod er blevet smidt på porten. Det fortæller folkene bag Cyanogenmod på deres blog.


Det viser en mere lukket side af Google, end vi er vant til, og Cyanogenmod-folkene forsøger nu at få appen gjort tilgængelig via Samsung og Amazons alternative app-butikker.


Angiveligt var Cyanogenmod blevet kontaktet af Googles support-team direkte og havde fået at vide, at deres app var i strid med betingelserne i Google Play Store. Dette trak Cyanogenmod dog senere tilbage og sagde, at dette havde været en forkert beskrivelse af Googles årsag til udsmidningen.


Man kan naturligvis stadig hente appen direkte hos Cyanogenmod, hvis man vil.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.