Forside * Nyheder

Er du klar til en smartcykel?



Galleri: FlyKly Smart Wheel


 


FlyKly Smart Wheel er et smartphone styret cykelhjul, med elmotor og intelligente egenskaber.


Flere virksomheder har arbejdet med koncepter, hvor man indbyggede en elmotor i cykelbaghjulet. Flykly har dog gjort tankerne til handling, og nu kan man forudbestille sit eget FlyKly Smart Wheel via en crowd-funding donation på kickstarter.com, og få det leveret i maj 2014.


Ved hjælp af en FlyKly app kobler du din smartphone til dit FlyKly Smart Wheel. Med app’en kan du styre hastigheden og få vist rute, distance, rejsetid og batteriniveau. FlyKly App kan også registrere brugsmønstre og -vaner, som registreres gennem hjulets mange sensorer.


Ved at sammenkøre data fra andre FlyKly brugere kan app’en foreslå hurtigere og mere sikre ruter, fx gennem morgentrafikken. Dermed er det også muligt at pin-pointe trafikmønstre, ulykkessteder, særlige vejunderlag og trafikpropper, for at skabe den bedste cykeloplevelse og den letteste vej frem.


Smart Wheel kan også låses med et enkelt tryk på smartphonen og tjekke op på cyklens placering fra Iphone eller Android-enheder.  I tilfælde af tyveri, kan man let og hurtigt lokalisere og tracke cyklen via hjulets indbyggede GPS-funktionaliteter. Hjulet tilbydes også med Flyklys Smart Light, som kan monteres på cyklens styr og medfølges af en smartphonen-holder og -oplader.


Hjulet passer på stort set alle cykelrammer. Erstat det gamle hjul med Smart Wheel, installer FlyFly’s gratis mobilapp, og cyklen er opgraderet med alle de nye funktioner. Hjulet vejer 4 kilo og har indbygget en elmotor. Hjulet opsamler samtidig energi ved opbremsning, som forlænger batteritiden.


Tophastigheden er sat til 25 km/t og rækkevidden på fuldt opladet batteri er ca. 50 km.


 


 




Galleri: Screenshots af FlyKly app


 


 


Pris og tilgængelighed


Projektet finansieres gennem crowdfunding-sitet kickstarter.com, hvor alle interesserede kan støtte projektet med et beløb af eget valg. Det opnåede støtte på over 500.000 kroner inden for de første 48 timer. I dag har Flykly solgt mere end 800 Smart Wheels, og kampagnen løber frem til d. 25. november 2013.


FlyKlys Smart Wheel er prissat til ca. 3700 kroner og Smart Light til ca. 350 kroner. Se mere på Kickstarter.


Det sendes fragtfrit ved lanceringen til maj. 


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.