Forside Nyheder

Apples kinesiske revolution lader vente på sig

 



Android-platformen vokser og vokser. Apples erklærede mod-plan er at vinde det kinesiske marked. Men det går lidt langsomt.


Ifølge IDCs seneste opgørelse over iPhone-salget i Kina, stod der kun Apple på 7% af solgte smartphones i fjerde kvartal 2013.


Til sammenligning stod der Samsung på 19% og Lenovo på 17% af de solgte smartphones, mens Coolpad og Huawei sad på hhv. 10 og 11 procent. De sidste lidt over 40% udgøres af ?others?, altså en stor samling af mindre producenter samt Xiaomi, et af de største, kinesiske smartphone-mærker.


Apple er dermed den mindste af de ?store? smartphone-producenter i Kina. Det skal dog siges, at Apples aftale med den største teleoperatør i Kina, China Mobile, først trådte i kraft 1. januar.


Ifølge New York Times behøver dette dog ikke at vende op og ned på situationen. Da Tim Cook dukkede op for at introducere China Mobile-iPhonen i en Apple-butik i Beijing, var der kun 12 mennesker, der var kommet ind i biksen for at købe smartphonen.


En enkelt analytiker siger til avisen, at Apple næppe skal forvente et indsalg på mere end 400.000 enheder, og ifølge Reuters har iPhone-salget hos China Mobile i den første tid været noget skuffende, og har ikke givet det boost til de 7%, som Apple havde forventet.

Annonce