Forside Nyheder

DR gør HbbTV permanent fra juni




DR NU via HbbTV. Foto: recordere.dk



 


Danmarks Radio har fået styr på kvaliteten af tv-streamingen, og det åbner op for at gøre forsøget med HbbTV permanent.


DR har kørt forsøg med HbbTV i en periode, og brugt det til at tilbyde en reduceret udgave af DR NU. Altså deres streaming-tjeneste over egne TV-programmer.


HbbTV er en enkel form for smart-tv. På TV der understøtter det, er der adgang via den røde knap på fjernbetjeningen, når TV’et viser en af DR-kanalerne.


I forsøget med HbbTV er der et TV-arkiv på 7 dage, som er alt hvad DR-kanalerne har sendt af egne programmer samt enkelte udenlandske som dem fra BBC.


Den første tid med forsøg på HbbTV var præget af ustabilitet i streamingen, men efter at DR her henover vinteren har flyttet den del ud af huset til en ekstern leverandør, der er både DR NU på nettet og på HbbTV blevet et stabilt produkt.


Så nu tør DR godt gøre forsøget permanent. Det sker i forbindelse med relanceringen af et udvidet DR NU senere på året. For HbbTV betyder det juni måned, lyder det fra informationsportalen digi-tv.


For adgang til HbbTV kræves, udover et TV der understøtter det, også at det er forbundet til internettet, da selve streamingen sker den vej.

Annonce