Forside Nyheder

Vifa klar til konkurrence mod B&O og Libratone



Galleri: Vifa Copenhagen i hhv. lys og mørk grå


 


Vifa er kendt som leverandør af højttalerenheder, men nu er de klar med egne designer streaming-højttalere.


Danske Vifa vil også være et audiobrand nu. Efter i årtier at have arbejdet med højttalerteknologi, og bygget højttalerenheder for andre, så er de nu klar til at forene den viden med nordisk design og moderne elektronik.


Første produkt er den trådløse streaming-højttaler Copenhagen.


“Copenhagen er en fusion mellem årtiers teknisk ekspertise og håndværk og en funktionel og æstetisk tilgang baseret på den nordiske designtradition med respekt for materialer, for detaljer og for musikken”, fortælller Vifa.


Den kan bruges sammen med de fleste smartphones, tablets og computere. Enhederne kan forbindes til den via via Bluetooth (aptX), Apple AirPlay eller dlna og den understøtter også Wi-Fi Direct, så der kan afspilles trådløst til den direkte – udenom et eksisterende trådløst netværk.


Der er også indgange for analog stereo og optisk digital. Der er indbygget batteri, så den kan bruges helt trådløst.


Højttaleren er enkel at tage i brug, uden forudgående indstillinger. Men er der specielle præferencer, så indstilles det via Vifa App. I første omgang er der en app til Apple, men Android-udgaven er på trapperne. 


 




Galleri: Vifa Copenhagen i div. farver


 


Flere farver


Vifa Copenhagen kommer i seks farver: Sunset Red, Sand Yellow, Ocean Blue, Ice Blue, Anthracite Grey og Pebble Grey.


Rammen er mat aluminium, og højttaleren er beklædt med miljøvenligt produceret slidstærkt farveægte uld fra Kvadrat.


Logoet er diskret præget i rammen og volumeknapperne broderet, så de næsten falder i med uldstoffet.


 


Pris og tilgængelighed


Vifa Copenhagen udkommer i foråret 2014.


Den vil kunne købes hos udvalgte forhandlere og på vifa.dk


Den vejledende pris bliver kr. 6.699,-

Annonce