Forside Nyheder

Samsung springer også på trådløse pærer


Philips gør det. LG gør det. Så naturligvis gør Samsung det også.


Det er kun få dage siden, LG meddelte, at de var klar med en LED-pære, der kunne styres via Bluetooth og derfor lave sjove ting som at blinke, når telefonen ringer.


Men det er sjældent at LG gør noget rent forbrugerelektronisk, som Samsung ikke gør og vice versa. Så derfor har Samsung nu naturligvis også meddelt, at de har en trådløs LED-pære på vej.


Den hedder slet og ret Smart Bulb, og kan skifte mellem varme og kolde nuancer af hvid, samt dæmpes, men der er ingen 80?er-lysshows-tricks som hos LGs pære.


Hvor LGs tilsvarende pære kan tage imod både WiFi og Bluetooth-signaler kan Smart Bulb kun klare Bluetooth.


Til gengæld bliver den formentlig tilgængelige i Europa, hvilket LG ikke har meddelt noget om endnu. Prisen kommer formentlig til at ligge på 200-250 kr.

Annonce