Forside * Nyheder

Lever GALAXY S5 Prime endnu?


Der er nok mange Samsung-fans, der gerne vil kigge nærmere på en GALAXY S5 Prime.


Rygterne om, at der skulle komme to udgaver af GALAXY S5 begyndte allerede inden lanceringen af den, men til Samsungs Unpacked 2014-event blev der kun vist en enkelt frem. Og den var der ikke ret mange, der var imponerede over. Rygterne om en Prime-version døde lidt hen efter lanceringen af S5?eren, men nu er de tilbage i fuldt sving.


Det skyldes, at det indiske import-website Zauba har registreret, at fire stk. GALAXY-telefoner med navnet SM-G906K er røget igennem den indiske told. Angiveligt skulle de være sendt ind til udviklingsformål, i en note på registreringen står der ?For R&D purpose?. TechRadar skriver, at modelnummeret korresponderer med den telefon, der indtil videre har været kendt som GALAXY S5 Prime eller GALAXY S5 Plus. En model, der skulle have SnapDragon 805-processor, QHD-skærm, 16 MP kamera og meget andet godt.


Men selvom rygterne stadig er live, kan de kun lige holde sig oppegående. Samsung Mobiles topchef, JK Shin har udtalt, at GALAXY S5 Prime/plus er ?ren fiktion?.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.