Forside Nyheder

Retssag: Google bag Samsung mod Apple


 


Google har tilbudt Samsung sin hjælp, i den verserende retsag hvor Apple og Samsung udkæmper et slag om patenter.


Apple og Samsung er for tiden oppe mod hinanden i endnu en retsag, denne handler primært om et muligt brud på 5 Apple-patenter, hvoraf flere af dem oprinder fra Android.


Over årene har mange derfor undret sig over hvorfor Apple gik efter Samsung, og ikke direkte efter Google. Et emne der også har været taget op her på recordere.dk tidligere.


Men nu er det kommet frem, at Google er med på sidelinjen. Eller ihvertfald byder ind med hjælp, også til at dække en eventuel erstatning. Det skriver avisen The Wall Street Journal.


Oplysningerne er kommet frem via emails som Apple har fremlagt som beviser i der verserende sag. Google har tilbudt både juridisk assistance og vil dække en del af et muligt erstatningskrav. Googles hjælp går på to af de fem patenter som Apple mener Samsung har brudt.


At der eksisterer dybe links imellem Google og Samsung er ikke overraskende. Tidligere i retsagen fortalte Samsung at 4 ud af de 5 patenter stammede fra Googles arbejde med Android, og Google-ingeniører har været i vidneskranken for Samsung.


Samsung er den største producent af Android-produkter.

Annonce