Forside Indhold og distribution Musik

WiMP satser på klassisk musik


 


Musiktjenesten WiMP vil rykke genren klassisk musik ind i den digitale tidsalder.


WiMP vil være bedst til klassisk musik. Derfor har WiMP allieret sig med en af de stærkeste formidlere af klassisk musik herhjemme, Morten Ernst Lassen, som er blevet ansat som redaktør på WiMP Klassisk.


Her vil han guide brugerne til den klassiske musiks storslåede univers ? både de der er klassiske superbrugere, og ikke mindst de rigtig mange der er nysgerrige på genren, men bare ikke ved hvor de skal starte.


Morten Ernst Lassen er ikke hr. hvem-som-helst, når det kommer til klassisk musik. Vokset op i et hjem med klaver og som søn af en klassisk dirigent, faldt det naturligt, at den unge Lassen også skulle gå den klassiske vej.


?I WiMP Klassisk vil brugerne fremover få nyheder, albumanbefalinger, playlister målrettet brugernes specifikke ønsker og behov samt mulighed for at følge med i hvad der sker på den klassiske musikfront ? både herhjemme og i udlandet. Jeg glæder mig til at udbrede det store vidunderlige klassiske univers i WiMP?, fortæller den nye WiMP Klassisk redaktør Morten Ernst Lassen.


Udover at være uddannet operasanger og have sunget som solist over store dele af verden, kommer Morten Ernst Lassen fra en stilling som redaktør for Radio Klassisk.

Annonce