Forside Nyheder

Windows-apps bliver universelle


En af de ting, udviklerne på Microsofts BUILD-konference i San Francisco taler mest om, er Universal Windows.


Det er betegnelsen for Microsofts ønske om en komplet app-integration mellem alle deres platforme, og noget, firmaet har talt om længe. Da Windows Phone 8 blev lanceret, var det blandt med løftet om at man ville kunne køre de samme apps på sin telefon, som man køre på sin computer.


Nu er løftet ved at blive indfriet. På BUILD viste Microsoft udviklerne, hvordan nye udviklermiljøer gør det muligt at lave apps, der kører med den samme kode i Windows, Windows Phone og Windows RT. Og i fremtiden vil de også kunne køre på Xbox One. Det var ret populært, da det giver nem adgang til en ellers ret utilgængelig platform for små udviklere.


Derudover lovede Microsoft, at DirectX 12 vil blive anvendt i forhold til grafikken på en måde, der gør alting skalérbart i forhold til skærmenes forskellige størrelser.


Med de universelle apps håber Microsoft blandt andet at løse problemet med manglende apps til Windows Phone-platformen, fordi apps udviklet til én platform også virker på en anden.

Annonce