Forside * Nyheder

Yahoo præsenterer to TV-komedieserier

 



Nu ved vi lidt mere om, hvad Marissa Mayer har i ærmet på tv-fronten.


Yahoo-direktøren har løftet sløret for to af de serier, som Yahoo kommer til at have om bord som originalt indhold i konkurrence med Microsoft, Amazon, Netflix, Hulu og alle de andre, der også har deres egne serier.


I første omgang er der tale om to serier, der begge får premiere til næste år. De er begge komedier, og skulle efter sigende blot være starten på en større tv-satsning.


Den ene er serien Sin City Saints, der handler om en rig Silicon Valley-investor, der køber sig et basketball-hold?efter titlen at dømme i Las Vegas.


Den anden hedder Other Space og er en sci-fi-komedie. Der bliver lavet otte afsnit af hver til at starte med, og disse vil kunne ses gennem Yahoo-apps på desktoppen og mobilen, samt AppleTV. Om disse bliver tilgængelige i Danmark officielt, vides endnu ikke.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.