Forside Nyheder

Ingen Netflix 4K i Beovision Avant


 


Selvom det nye Beovision Avant er et 4K UHD TV, så er der ingen mulighed for Netflix i 4K.


Bang & Olufsen understøtter ikke Netflix i deres Smart TV. Hverken BeoVision 11, BeoPlay V1 eller nu BeoVision Avant tilbyder den mulighed.


Til gengæld understøtter B&Os TV at fjernbetjene eksterne enheder, så det hele kan styres fra B&O-fjernbetjeningen. Det giver mulighed for at tilslutte eksempelvis et Apple TV, og derefter se Netflix igennem det, kontrolleret med TV’ets fjernbetjening.


Det nye BeoVision Avant er et 4K UHD TV, og Netflix har åbnet for streaming i 4K, nu med serien House of Cards sæson 2 som første indhold i den kvalitet.


Desværre passer de to ting ikke sammen. Netflix streamer p.t. kun i 4K til udvalgte TV fra Samsung, LG og Sony. Senere kommer Panasonic til.


BeoVision Avant har ikke udsigt til at få Netflix 4K indbygget i fremtiden, da der ingen codec er for HEVC (H.265) i det TV. Det betyder at det ikke vil være i stand til at dekode en 4K-stream fra Netflix.


Så Avant-kunder må afvente at:



  1. TV’et opdateres til HDMI 2.0 med den nye HDCP (det har det
    ikke ved premieren) og:
  2. At der kommer en ekstern afspiller på markedet som kan
    streame Netflix og andre streaming-tjenester i 4K.

Der er endnu ikke annonceret nogen allround 4K-afspillere til det danske marked med Netflix 4K.


 


Se også


BeoVision Avant går XL


BeoVision Avant er B&Os nye perle


Beovision Avant: Surround med 21 kanaler


Ny B&O-fjernbetjening: BeoRemote One


BeoVision Avant billigere end BeoVision 11


B&O: Avants kalibrering er bedre end ISF


Musiktjenesten Deezer kommer til B&O TV


 

Annonce