Forside Nyheder

Kæmpe WiFi-net til Melodi Grandprix





 


Et stort midlertidigt trådløst netværk er opbygget til Melodi Grandprix.


Det Internationale Melodi Grandprix, Eurovision 2014, gik i luften med første udsendelse tirsdag, og det med et kæmpe midlertidigt netværk i området på Refshaleøen.


Det er TDC der til lejligheden har bygget et helt nyt trådløst netværk, der blandt andet omfatter 240 såkaldte access-punkter, som eksempelvis kan tilgås med smartphones, computere, tablets og kameraer.


Hovedparten af de mange access-punkter er indenfor i de tidligere B&W-haller, hvor koncerten finder sted, men også hele teltområdet uden for er dækket med trådløst netværksudstyr. For at løse opgaven er der blandt andet trukket 10 kilometer netværkskabler og mere end to kilometer fiberkabler.


De i alt 240 opførte access-punkter har hver to radioer og i alt 960 antenner, som skal sikre den trådløse dækning på området.


Samlet set udgør de ét stort wifi-hotspot, så de optrædende, deres bagland, journalister, fotografer, tv-folk, publikum mv. kan komme på nettet.

Annonce