Forside Indhold og distribution Film

Netflix: 5 år før 4K er mainstream




Netflix demonstrerede 4K for os i Las Vegas i januar. Foto: recordere.dk



 


Netflix mener at der går 5 år, inden 4K UHD er det gængse format i nye tv-apparater.


Selvom Netflix er begyndt at streame i 4K nu, med tv-serien House of Cards sæson 2 som første indhold i den opløsning, så mener de at der går en del år endnu inden 4K UHD er mainstream.


“Markedsanalytikere forudser, at forbrugerne vil købe en million Ultra HD 4K-tv i år, og endnu mere i de efterfølgende år”, fortæller Netflix på deres amerikanske blog, og fortsætter:


“Vi forventer, at det vil sandsynligvis tage op til 5 år før Ultra HD 4K bliver mainstream; dvs. når de fleste tv på butikshylderne er Ultra HD 4K”.


Selvom 1 million 4K UHD TV lyder af mange, så er det kun en brøkdel af det samlede salg af TV-apparater. Så Netflix har nok ret i, at det tager en del år endnu inden alt i butikkerne er 4K.


Nye 4K UHD TV fra Sony, LG og Samsung kan vise Netflix 4K, og Netflix anbefaler en internetforbindelse med 20 Mbit ledig kapacitet for at se med. Selve 4K-streamen er ca. 16 Mbit.

Annonce