Forside Nyheder

Android Auto er Android i din bil


 


Google har lanceret et nyt tiltag til at indtage bilens instrumentbræt.


Det hedder Android Auto, og er ligesom såvel Glass og Android Wear allermest en slags fjernstyring af din smartphone.


Hvis bilen er Android Auto-kompatibel, kan Android Auto simpelthen caste indholdet fra smartphonen op på bilens touchskærm. Dette sker dog ikke som et mirror, men derimod i et specielt designet interface, der er nemt at styre. Det er lavet til at ligne den touchskærms-styring, der findes i mange biler i dag.


 



 


Android Auto kan også integreres med kontroller på f.eks. rattet, sådan at du kan styre musikken på din Android-telefon fra knapperne der. Og der fokuseres netop på musik/lydindhold, navigation og kommunikation.


I de sidste to tilfælde er der en del stemme-interaktion med Android Auto, både, når der skal findes en adresse og navigeres hen til den, men også når der skal dikteres en besked (på engelsk). Android Auto kan også læse SMS?er op for dig, som du så kan svare på med en forprogrammeret besked.


25 bilfabrikanter har allerede meddelt, at de er klar til at integrere Android Auto i bilerne, og de første skulle komme på markedet senere i år.

Annonce