Forside Nyheder

ASUS springer på buede skærme


Buede skærme er efterhånden ikke noget nyt.


Vi blev bombarderet med dem til CES-messen i januar, hvor Samsung og LG mente det var en af de bedste idéer i hele verden.


Men der findes også buede skærme som computermonitorer, og ASUS er netop sprunget med på vognen. Det skriver websitet Engadget, der dækker Computex-messen i Taiwan i disse dage.


Her fik de f.eks. øje på, hvad ASUS kalder for verdens største, buede computerskærm, på 32 tommer. Den har en opløsning på 2569×1440, også kendt som den brede udgabevaf QuadHD, kaldet WQHD.


For skærmnørderne kan det oplyses, at det er en VA (vertical alignment)-skærm, der skulle kombinere de bedste fra TN og IPS-paneler, med fokus på god beskuelsesvinkler og præcise farveangivelser.


Det skal dog nævnes, at der er tale om en prototype, men skærmen skulle komme i butikkerne på et tidspunkt til en pris, der ligger mellem ASUS? normale skærme og deres 4K-skærme.

Annonce