Forside Nyheder

Billedlæk: Apple iPhone 6?




De to kommende iPhone 6. Foto: Sonny Dickson (Twitter)



 


Her er de 2 iPhone-modeller. Billedlækket her er fra ham der sidste år drev Apple til vanvid, med ægte fotos af kommende iPhone-modeller.


Det der ved første øjekast kunne ligne en iPhone 5s ved siden af en større iPhone 6, skulle istedet være begge de to kommende iPhone-modeller side om side.


Billedet er lige postet her til morgen af Sonny Dickson på Twitter, og selvom der er grund til at være på vagt overfor forfalskede billeder i denne tid, så har Sonny tidligere været kilde til lækager der holdt vand.


Han lækkede eksempelvis også billeder af iPhone 5c fra produktionsmiljøet sidste år, fotos der senere viste sig at være ægte. Han lækkede billeder af iPhone 5s, og af dens fingeraftrykslæser, og historier om hvordan hans lækager drev Apple til vanvid gik verden rundt sidste år.


Så med alt mulig forbehold for at han denne gang rammer ved siden af, så er her et nyt foto fra ham, der hævder at være af de to kommende iPhone-modeller.


Den lille iPhone 6 har en 4,7″ skærm mens den store har en 5,5″ skærm. Til sammenligning har iPhone 5s en 4″ skærm. Skærmen på den store model ser ud til at gå mere kant-til-kan end på den lille.


Men selvom iPhone 6 nu begynder at lække på billeder som her, så ventes nyhederne først præsenteret til september. Apple skal lige have opbygget et lager af dem, inden de slippes løs til salg.

Annonce