Forside * Nyheder

EU går ind i Apples skattesager


Der er en del fokus på tech-firmaers erhvervsskatter for tiden. Og det er faktisk også et spil om din pengepung.


Som alle andre store virksomheder – og formentlig de fleste invidider ? forsøger Apple at betale så lidt i skat som muligt, der hvor de agerer. Men efter det blandt andet er kommet frem, at den ærkeamerikanske teknologi-gigant General Electric stort set ikke betaler skat i USA, er der kommet fokus på smuthuller og andre metoder anvendt af de store virksomheder.


Nu går EU-kommissionen ind og undersøger Apples skatteforhold i Europa. Apples europæiske hovedsæde ligger i Irland, hvor de betaler 12% i virksomhedsskat ? en af de laveste rater i EU. Men angiveligt betaler Apple kun 2% af deres europæiske indkomst i skat. Og det er dette forhold, EU-kommissionen nu sætter lup på.


Apples Tim Cook har i flere omgange forsikret omverdenen, at Apple betaler de skatter, de skal. Men hvis skatteregningen øges, kan det være, Apple sender regningen videre til forbrugerne, hvilket i givet fald vil gøre iPads, iPhones og MacBooks dyrere for alle os andre.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.