Forside * Nyheder

Her er Googles 3D-tablet


 


Meget kan man sige om Microsofts Kinect, men den satte gang i en masse. Også hos Google.


Idéen om at kunne bruge kameraer til at placere brugeren i et rum i tre dimensioner har utrolig mange anvendelsesmuligheder, men foreløbig har vi ikke set dem i mobile enheder.


Det kommer så nu. Dels vil Amazon afsløre en telefon om et par uger, der retter sig ind efter din placering i rummet, dels har Google dedikeret et helt projekt i deres ATAP-afdeling til det.


ATAP står for Advanced Technology And Research, og her har man udviklet et system med to kameraer og et dybdekamera, der nu er så avanceret, at det kan køre på en tablet med begrænset computerkraft.


Når en tablet eller en smartphone er i stand til at se og ?forstå? rummet, du befinder dig i, kan den bedre give dig en oplevelse af ?rumlighed?. Det betyder f.eks., at Project Tango-tablet?en i dens nuværende form vil kunne guide dig igennem IKEA ved at opfange rummet i 3D omkring sig og dermed vide, hvor du er. For inde i sådan en stor betonkasse er GPS?en som regel ikke til meget hjælp.


Når du så er blevet guidet hen til den sofa, du er kommet for at kigge på, kan Project Tango-tablet?en placere sofaen i et virtuelt 3D-billede af din stue, så du kan se, hvordan den vil se ud derhjemme (Med 3D menes, at billedet er målt og taget i tre dimensioner, ikke at man skal have briller på for at se det).


Du kan se en video om Project Tango HER.


Hvad kunne DU forestille dig, at sådan en teknologi kunne bruges til? Giv lyd i kommentarsporet.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.