Forside * Nyheder

HP helgarderer med Android-laptop


HP var med til at give Silicon Valley sit navn, og har været en af Windows? største støtter.


Men tiderne har ændret sig, og selvom Windows stadig er det dominerende styresystem på verdensplan, har brugerne også fået øjnene op for anvendeligheden af iOS, ChromeOS og Android. Og dette har HP så til gengæld også fået øjnene op for, især i lyset af deres faldende salgstal.


Således er HP sprunget på Chromebook-toget, men på Computex-messen i Taiwan, der finder sted i disse dage, har de også annonceret en anden Google-inspireret laptop.


SlateBook er lavet som en slags alternativ til Chromebook, altså en laptop med power, men med en meget slank brugerflade. Således har SlateBook?en en 14? touchskærm med 1080p-opløsning, ni timer på batteriet og en NVIDIA Tegra 4-processor som CPU-hjerne. Modsat andre SlateBook-modeller kan den dog ikke bruges som tablet alene.


Fordelen ved Android frem for ChromeOS er naturligvis, at der er et hav af apps tilgængelige. Og dette styresystem gør også laptoppen billigere, da der jo ikke er f.eks. en Windows-licens inkluderet. Vi har endnu ikke fået en dansk pris, men den amerikanske pris er 399 dollar, altså ca. 2200 kroner før danske skatter og afgifter.


Den skulle lande i august.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.