Forside Nyheder

PS4 får support for 3D-Blu-Rays i næste uge


I næste uge dukker der en update op, der gør det muligt at afspille 3D-Blu-Rays på PS4.


Til trods for, at Blu-Ray-formatet oprindeligt er Sonys, lykkedes det faktisk konkurrenten Microsoft at annoncere 3D-understøttelse for skiverne på Xbox One før Sony.


Det skete for nogle dage siden, hvor Microsoft meddelte, at Xbox One-updaten til 3D er lige på trapperne.


Det ser dog ud dog ud som om, Sony alligevel kommer først med rent faktisk at sende updaten ud. Hvor Microsoft endnu ikke har sat dato på opdateringen, forlød det i nat dansk tid på PlayStations Twitter-profil, at PS4-opdateringen kommer i næste uge. Og de tilføjede: ?Woo-hoo?.


Spørgsmålet er dog, hvor stor interessen i virkeligheden er for 3D i hjemmet. Hvad siger du? Skal du ud og investere i en bunke nye 3D-skiver, når opdateringerne lander? Giv lyd i kommentarsporet.

Annonce