Forside Nyheder

Nu kan du spejle Android i Chrome på computeren


Den her hører vist til i afdelingen for ting som er smarte, men som vi lige skal finde ud af hvad vi skal bruge til.

Faktum er dog, app-udvikleren Koushik Dutta har gjort det igen.

Manden som caster Android-indhold til både dit og dat med sin AllCast-app har nu fundet endnu et skærm han kan caste op på.

Dutta har nemlig indført en funktion i AllCast der gør, at du kan lave et spejl af stort set hvilken som helst Android-telefon over på computerskærmen via Chrome-browseren. Indtil videre har dette kun været muligt  hvis man har en Nexus 5. Dutta har valgt at brug h264-codec’et til formålet.

Der skulle være en smule lag, men angiveligt er det ikke værre, end at man f.eks. godt kan vise billeder fra sin telefon på den lidt større skærm. Indtil nu har man kunnet sende indhold som billeder og video via Android og AllCast, men du har ikke kunnet lave mirroring.

Den nye udgave af AllCast med funktionen ombord skulle være lige på trapperne, så hold øje Google Play Store. Du kan læse mere på Duttas Google+-profil.

Annonce