Forside Nyheder

Videnskab: Genskab lyd via en pose chips


 


Den visuelle mikrofon: Vibrationerne fra en plante eller en pose chips kan afsløre lyd.


Forestil dig et mødelokale med lydisolerende glas, så forbipasserende ikke kan høre hvad der tales om inde i rummet.


Sæt nu et kamera udenfor. Zoom ind på en plante i rummet, og optag en video.


Via en særlig software kan de bitte små, nærmest usynlige, vibrationer fra blomstens blade omsættes til lyd. Så lyden fra rummet kan genskabes, og det bliver forståeligt hvad der blev talt om derinde.


Forskerne kalder det den visuelle mikrofon, og i videoen ovenfor viser de hvordan lyden kan genskabes via planter, slikposer, en pose chips eller andet i rummet.


Selvom resultatet kan forbedres ved at benytte særlige highspeed-kameraer, så viser de hvordan et almindeligt spejlrefleks kamera kan bruges. Her er de i stand til at genskabe lyd ved højere frekvenser end video-optagelsen, ved at se på side-effekter skabt af kameraets shutter.


Det er ikke HiFi-kvalitet der kommer ud af det, men det virker forståeligt. Det lykkedes endda få musikgenkendelses-app’en Shazam, til at fortælle hvilket nummer der blev spillet, da de filmede vibrationerne fra nogle smartphone hovedtelefoner som spillede musik.

Annonce