Forside Nyheder

Apple lancerer iPhone 6 og iPhone 6 Plus


 


Apple har det vist deres nyeste version af iPhone frem, iPhone 6.


Ganske som ventet kommer Apples nye flagskibs-smartphone i to versioner, én med 4,7″tommers skærm og en med 5,5″tommers skærm. Den sidste får navnet iPhone 6 Plus.


Skærmene er IPS-displays, som Apple kalder for Retina Display HD og har en opløsninger på hhv. 1334 x 750 og 1920 x 1080 pixels.


Ud over den længe ventede opdatering af skærmens størrelse benytter iPhone 6 sig af den seneste udgave af Apples smartphone-CPU, der i denne omgang hedder A8. Der er igen tale om en CPU med ARM-arkitektur, der er 20% hurtigere end A7 ifølge Apple. De nye iPhones skulle også være 50% hurtigere på grafikken, og Apple benyttede lejligheden til at vise, at iPhone kan konkurrere på spilfronten med den nye hardware sammen med deres nye spil-motor, Metal, der lanceredes sidste år.


De nye iPhones har langt om længe fået NFC ombord, primært på grund af lanceringen af Apple Pay, som du kan læse om andetsteds på siden.


Lagerpladsen i de nye iPhones går fra 16GB og helt op til til 128GB.


Rent designmæssigt er Apple gået væk fra aluminiums-kanten og er i stedet gået tilbage til et rundere look, der dels minder om en tynd version af den allerførste iPhone, og dels har hentet inspiration hos iPad mini.


 


 




Galleri: Screenhsot: recordere.dk


 


Den nye iPhone er 6.8 mm tynd, iPhone 6 er 7,1 mm tynd.


IPhone 6 og 6 Plus har fået 8 Megapixels kamera bagpå med 1,5mu-størrelse pixels og en f/2.2 blændeåbning. De nye kameraer skulle benytte sig af ?phase detection? autofocus, som skulle være dobbelt så hurtig som tidligere. Som det har været rygtedes har iPhone 6 Plus optisk billedstabilisering, mens lillebroderen må nøjes med digital ditto. Den slow-motion feature, der blev introduceret tidligere kan nu optage 240 fps. Frontkameraet er i HD. Bag-kameraet stikker lidt ud fra kroppen.


På iPhone 6 Plus kan man ligesom på iPad dele skærmen op, og keyboardet har fået en række nye funktionstaster, herunder cut/copy/paste.


For at gøre telefonen nemmere at have med at gøre, hvis man har små hænder, kan man dobbeltklikke på Home-knappen, hvorefter hele skærmbilledet suser ned, så man lettere kan nå. Det kalder Apple for “Reachability”.


 



 


Apple siger selv, at apps, der endnu ikke er optimeret for de nye iPhone-skærme kan skaleres op uden større tab af billedkvalitet.


De nye telefoner understøtter også 20 forskellige LTE-bånd, Voice over LTE (som kan bruges til HD-telefoni) og 802.11ac på Wifi-siden.


Som forventet kommer de nye iPhones ud i USA først ? allerede om ti dage. Priserne på iPhone 6 befinder sig, hvor de allerede gør nu, mens iPhone 6 Plus bliver 100 dollar dyrere.


Apple lover, at resten af verden (115 lande) vil få telefonerne i butikkerne før 2014 er omme.


 




Galleri: Screenshot: recordere.dk

 

 


Se også


Forskelle på iPhone 6 og iPhone 6 Plus


Du kan få iPhone 6 i hånden d. 26/9


Her er Apples smartur: Apple Watch


Apple lancerer ny mobil betalingstjeneste: Apple Pay


iTunes-kunder: Seneste U2 album gratis i dag


Teknikken svigtede for Apple under event


 

 




Annonce