Forside Nyheder

Apple er nu den femtestørste computer-producent


Det er flere årtier siden, Apple sad på en stor del af computermarkedet.


Siden PC-klonerne indtog hjemmene og kontorerne, har Apples Mac-computere været en lilleput i forhold til PC?er og Windows. Deres store succes er kommet fra mobile enheder.


Men på grund af et generelt fald i salget, konsolideringer, opsplitninger, firmasalg og fusioner blandt PC-producenterne, er Apple nu i top 5, til trods for at de kun sidder på 6,3 procent af PC-markedet. Der er stadig langt op til de øvrige konkurrenter.


Lenovo sidder på toppen med 20% af markedet, HP er nummer to med 18% og Dell er tre med 13%. Nummer fire er Acer med 8,4%. Og det er her, der ligger lidt af en overraskelse. Et firma som Acer har tidligere været langt foran Apple, men nu er det kun et par procentpoint, der skiller dem.


Disse tal kommer fra IDC. Spørger man i stedet en af IDCs konkurrenter, analysefirmaet Gartner, mener de dog stadig, at Apple er udenfor top 5. De har i stedet Asus på en femteplads med 7,3%.

Annonce