Forside Nyheder

Datatid fylder 30 år


Det allerførste nummer af Datatid (bagerst) og det seneste (forrest).


 


Datatid blev født i året for den første Apple Macintosh computer, og titlen på George Orwells fremtidsroman.


Her i november kan et af Danmarks ældste tech-magasiner, Datatid, fejre 30 års fødselsdag. Født som et blad for DATA, dengang i 1984.


1984 var året for den første Apple Macintosh computer, og titlen på George Orwells fremtidsvision. Commodore 64 havde et par år på bagen og computeren ZX Spectrum udkom i en plus-udgave.


Datatid ramte bølgen af teknologiske fremskridt indenfor det vi i dag kalder IT.


Gennem de 30 år har magasinet haft skiftende ejere, og gennemgået omlægninger og fornyelser på indholdssiden. I dag hedder det Datatid TechLife, og indholdet er teknologi i mere bred forstand.


?Jeg er utrolig stolt over, at det er lykkedes hele tiden at forny Datatid TechLife, så det efter tre årtier stadig er det førende magasin for alle os danskere om den teknologi, som gør nytte og underholder os”, fortæller Klaus Nordfeld, direktør i Audio Media, som udgiver Datatid i dag.


Den 30. oktober udkommer et udvidet jubilæums-nummer.

Annonce